Mine favorithobbyer

Jeg har rigtigt mange forskellige hobbyer, men der er alligevel nogle, som jeg finder en særlig ro i. Jeg har herunder samlet nogle af dem herunder, så du måske kan finde inspiration i, hvad du skal i gang med som det næste. Mange af mine hobbyer kommer der egentlige produkter ud af, som jeg sælger på Facebook til venner og bekendte – ja, i enkelte tilfælde også fremmede. Jeg synes, at det er en hyggelig og produktiv måde at bruge min tid på.

Bier

Ja, det lyder nok som noget nyt for mange, at man kan have bier som sin hobby. Det er dog noget, som har ligget i min familie i mange år, og der ligger en kæmpe videnskab i. Jeg vil derfor ikke komme for meget ind på detaljerne her, men det er naturligvis noget, som jeg bruger meget tid på i udvalgte perioder i løbet af året. Biproduktet til honningen bruger vi blandt andet til at lave bivokspapir, cremer til massage og andet godt af. Det går som varmt brød hos familie og venner, og så er det så hyggeligt at følge biernes udvikling i løbet af et år i vores 5 bistader.

Puslespil

Her kommer der naturligvis ikke så mange produkter ud af, men det er min yndlingshobby på regnfulde og kolde dage. Det hjælper mig med at slappe af at sidde og stykke de store 5000-10.000 brikkers puslespil sammen. Mine favoritter er dem med små motiver på af for eksempel cirkus med en masse mennesker. Jeg er ikke til de store, kedelige landskabsmalerier. Det skyldes nok, at jeg godt kan lidt at sidde og iagttage alle detaljerne på dem med meget action.

Strik og hækling

Nogen vil nok sige, at det er forkert af mig at samle både hækling og strik under samme kategori, men for mig er det altså hip som hap. Jeg elsker arbejdet med en hæklenål lige så højt som med de to pinde, og så elsker jeg at kombinere dem. Det kan ske ved at hækle en kant på et strikket tæppe eller ved at hækle nogle dele og strikke andre til et samlet sæt. De to metoder kan begge to så mange fede ting, så hvorfor skille dem ad? Jeg har hæklet og strikket siden jeg ved barn, men især under epidemien har det fanget mig igen. Derfor er jeg også ved at have bygget et stort lager af garn op, så mit næste projekt må næsten være et tæppe af alle mine rester.